Kraftværket

Info om Kraftværket

I Nørre Allé 25 finder du Kraftværk, som er Kirkens Korshærs samling af sociale arbejdsfællesskaber. I Kraftværket passer vi godt på hinanden og på miljøet, og vi går ind for bæredygtighed. Derfor arbejder vi med genbrug og overskudsmateriale. Vores designs bliver solgt på vores årlige markeder og i butikken Mö&Flös.  Kraftværk består af ansatte, frivillige samt kontanthjælpsmodtagere, der er i vejlednings- og afklaringsforløb.

Kontakt

Lisa Iversen

+45 2492 4932

Adresse

Nørre Allé 25

8000 Aarhus C

 

Ungeprojektet

Personlig udvikling og netværk for unge mellem 25 – 30 år

Ungeprojektet er et tilbud til unge om personlig udvikling og netværk med andre unge i et meningsfyldt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder med genbrug, Re-Design, events og masser af tværgående ad hoc opgaver. Her er rig mulighed for at afprøve interesser og afklare ressourcer. 

Projektet er en mulighed for at blive en del af en gruppe, at komme i gang med noget meningsfuldt og at få hjælp til at finde vej i hverdagens vanskeligheder. Vi hjælper også med at afklare uddannelsesønsker og fremtidige drømme om job.

Mulighed for psykologisk støtte
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) indgår som en del af projektet og er en metode til en række redskaber, der kan hjælpe dig til at håndtere det, der ikke kan laves om samt give dig mod på at ændre nogle grundlæggende ting i livet.

 

Nål & Tråd

Nål&tråd er en frivillig systue og et andet af vores sociale arbejdsfællesskab, hvor mennesker med forskellige forudsætninger og udfordringer mødes. Her er et roligt og hyggeligt miljø, aldersspredningen er stor og der er mellem 30 - 35 tilknyttet systuen. Vi laver Unika designs i lækkert genbrugsmateriale. For eksempel har vi lavet tasker, Ipad covers og det fineste børnetøj ud af tæpper, sengelinned og sweathers. Vi prøver at tænke ud af boksen og finde på nye varer og kan med vores samlede evner og ideer lave salgbare ting. Når du køber et Unika design fra Kirkens Korshær støtter du vores sociale hjælpearbejde. Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak.

Værkstedet

I Kraftværk har vi et træværksted, hvor vi laver ting af træ og beton, som vi sætter i produktion og sælger. Vi laver blandt andet spækbrætter og hylder af overskudsmaterialer. Har du hænderne skruet godt på og kan du lide at arbejde i et værksted er vi sikkert noget for dig. Her er en rar atmosfære og både ansatte, frivillige og kontanthjælpsmodtagere deltager.

I forbindelse med Værkstedet har vi også etableret Drivhuset og Grønne Gården, som er en grøn oase i gården på Nørre Allé 25. Vi bruger tid på at vedligeholde den og dyrke stiklinger, som vi potter ud og sælger. Vi beholder moderplanten og laver nye stiklinge og er derfor bæredygtige.