Bliv frivillig i systuen Nål & Tråd

Har du lyst til at være en del af en frivillig systue med plads til mennesker med forskellige udfordringer og livssituationer? Kan du lide at være kreativ? Er du god til at skabe et roligt miljø og muntert fællesskab?

Så er det måske dig, som vi står og mangler!

Vi er en systue med plads til mennesker i alle livssituationer. Vi mødes hverdage fra 9 – 15.30 for at sy og producere unika tekstil.

Nål & Tråd er en del af Kirkens Korshærs Kraftværk, en paraply af arbejdsfællesskaber, heriblandt også et værksted og et gartneri. Vi ønsker at støtte og hjælpe til, at unge og voksne med forskellige psykiske og sociale udfordringer, får en meningsfuld hverdag gennem fællesskab, ved at bruge deres hænder og ved at få gode oplevelser sammen med andre om at skabe og lave flotte, salgbare ting.

Nål & Tråd har eksisteret i mange år, men har det seneste halvandet år været igennem en stor udvikling hvor vi udelukkende laver varer ud af genbrugsmaterialer. Fx har vi lavet tasker, ipad-covers m.m. ud af bannere til arkitekthuset Arkitema, vi har produceret børnetøj ud af de fineste gamle tæpper, sengetøj og morfars gamle sweater. Vi elsker at tænke ud af boksen og finde på nye varer og kan med vores samlede evner og ideer lave salgbare ting vi ikke kunne alene.

Vi søger altid frivillige i alle aldre som har lyst til at være med. Vigtigst af alt er, at du har lyst til at arbejde med på vores vision om at være et godt sted at være.
 

Som frivillig vil din rolle være:

  • Skabe en god stemning og fællesskab sammen med det faste personale og andre frivillige.
  • Støtte og hjælpe andre i produktionen
  • Hjælpe med praktiske, daglige gøremål
  • Vi ser gerne, at du kan tage en dag eller to halve om ugen.

Vil du være med?

Er du interesseret i at være med, eller har du lyst til at høre mere, så kan du kontakte Karen Romvig, leder af Nål & Tråd, på tlf.: 86 12 56 66 eller kom og besøg os på Nørre Alle 25, 3. sal – så vi sammen kan tale om, hvordan du evt. kan bidrage.


 Kirkens Korhærs systue er et arbejdsfællesskab under parapryen Kraftværket.

Vi holder til på Nørre Alle 25, hvor frivillige og deltagere fra alle Kraftværkets arbejdsfællesskaber mødes på tværs ved måltider og andre arrangementer. 

 



 


Landsindsamlingen i 2017

Søndag d. 26. november samler vi ind til udsatte mennesker i Danmark!

Vi håber at se endnu flere, som ønsker at hjælpe Kirkens Korshær, så vi kan hjælpe udsatte mennesker i samfundet!